B1 vitamin
A collection page of Helsam.dk
About
Hvorfor er B1-vitamin sundt? Hvert vitamin bidrager til kroppens funktioner, og B1-vitaminet bidrager til flere end én funktion. De funktioner B1-vitaminet bidrager til er: • et normalt energistofskifte • et normalt fungerende nervesystem • en normal psykologisk funktion • en normal hjertefunktion. Når B1-vitaminet bruges i forbindelse med energistofskiftet, sker det gennem en proces hvor kroppen omdanner kulhydrater til druesukker, hvorefter det forbrændes i kroppen for at skabe energi til hjerne, hjerte og muskler. Derfor er det en rigtigt god idé at få nok B1-vitamin, hvis du træner eller dyrker sport , hvor kroppen har brug for store mængder energi . Hvor meget B1-vitamin skal jeg have? Der findes altid en anbefalet daglig dosis for alle vitaminer. Den dagligt anbefalede dosis af B1-vitamin ændrer sig fra tid til anden, ligesom den kan gøre for alle andre vitaminer. Pr. 2018 er den anbefalede daglige dosis af B1-vitamin: • 1,4 mg for mænd • 1,1 mg for kvinder For kvinder der er gravide eller ammende, stiger den dagligt anbefalede dosis til 1,6 mg . Vi anbefaler at du altid holder dig til den anbefalede dosis, som står beskrevet på det enkelte produkt. På den måde sikrer du dig også mod hverken at få for lidt eller for meget af B1-vitaminet. Kan jeg tage for meget B1-vitamin? Ja, du kan godt få for meget B1-vitamin. Dog tilhører B1 den vandopløselige gruppe af vitaminer. Det betyder at overskydende vitamin udskilles gennem bl.a. urin. Derfor ses det meget sjældent at personer får for meget B1-vitamin. Hvis du skulle få for meget, kan du opleve symptomer som træthed, nedsat appetit, koncentrationsbesvær og forstoppelse. Ofte vil du ikke opleve at være i underskud af kun ét B-vitamin, men flere af B-vitaminerne. Derfor er det også en god idé at indtage et B-kompleks tilskud , der indeholder alle B-vitaminer på én og samme gang. Naturlige kilder til B1-vitamin Hvis du spiser sundt og varieret, kan du indtage mere eller mindre den mængde B1-vitamin du har behov for.