Akrylpapir

A collection page of Stelling

category
Products
13
Active ads
0
Depth
Published
2021/03/27

About

Akrylpapir er en specifikt udviklet type papir, der er optimeret til at bruges med akrylfarver og tilhørende malerteknikker. Papir til akrylmaling har nemlig en utrolig vandoptagelse, holdbarhed, og så kan det fås med forskellige teksturer, der forbedrer kvaliteten af dine farver. --- Papir til akrylmaling sikrer dig fantastiske resultater Mange kunstnere vælger at male på lærreder, når de bruger akrylfarver, men hvis du maler på professionelt plan eller er nybegynder, kan dette hurtigt blive meget dyrt, og så fylder lærreder også rigtig meget. Hvis du ønsker et skønt alternativ, der sikrer dig næsten identiske resultater, bør du overveje at bruge akrylpapir i stedet. Akrylpapir er et essentielt redskab for enhver kunstner, uanset deres erfaringsniveau med akrylfarver. Papiret bliver oftest lavet af træfrit cellulosepapir, som kommer af træ, der er blevet kogt for at fjerne lignin og dermed syre. Denne slags papir er tykkere end fx almindeligt tegnepapir og har en tekstureret overflade, som bliver trykket på papiret. For at imødekomme de fleste kunstneriske behov har du selv mulighed for at vælge, hvor grov teksturen skal være; om den skal minde om et lærred, som har et meget takket vævning, eller koldpresset (cold pressed) akvarelpapir, der er noget glattere. Uanset tekstur er du sikret en vis modstand, når du bruger akrylfarver, og det er denne modstand, der gør, at farvepigmenterne knytter sig til papiret uden at flytte sig, for hvert penselstrøg du laver. Ud over at overfladen har tekstur, er den også meget porøs, hvilket betyder at akrylmalingen kan farve papiret uden at skabe en overdreven pøl. Dette hjælper også malingen med at tørre hurtigere, og er en af hovedårsagerne til, at så mange kunstnere elsker at arbejde med papir til akrylmaling. Hvorfor skal jeg bruge akrylpapir? Først og fremmest anbefaler vi altid, at du vælger en overflade, der passer til dit valgte udtryksmiddel for at få de bedste resultater, og dette gør sig selvfølgelig også gældende for a