Telte

A collection page of Survivalstore.dk

category
Products
68
Active ads
0
Depth
Published
2021/10/18

About

Der er rigtig mange fordele ved at overnatte i et telt. De har ofte myggenet, holder regn og blæst ude, giver mere privatliv, og meget mere. Mange moderne telte er fremstillede med alle mulige teknologier baseret på mange, mange års erfaringer. Derfor kan der også være utrolig mange ting at skulle have styr på, når man skal købe et telt. Herunder er en gennemgang af nogle af de mest relevante ting at kigge efter, således at du kan vælge det telt, som passer bedst til netop dit behov. HVILKEN SÆSON? Når du man kigger på telte, står der ofte hvor mange sæsoner de egner sig til. De fleste telte er enten 3-sæsoners eller 4-sæsoners, men der findes op til 5-sæsoners telte. Disse ratings er ikke super intuitive, da de ofte skal fortolkes som at jo flere sæsoner, desto koldere vejr kan teltet bruges i. For eksempel dur et 4-sæsoners telt bedst til vinteren og er ikke så godt til de tre andre sæsoner. 3 sæsoner Et 3-sæsoners telt, som er den mest normale type, er som udgangspunkt designet til sommer, forår, og efterår. Dog kan det ofte godt bruges om vinteren, hvis man befinder sig et sted som i Danmark, hvor der ofte ikke bliver så koldt. Disse telte er typisk lette, har god ventilation, og beskytter dig primært mod insekter, vind, og regn. Derudover kommer 3-sæsoners telte typisk med et indertelt og et oversejl. Dette giver nemlig stor fleksibilitet, da man eksempelvis kan nøjes med at bruge inderteltet, når det er varmt og ikke regner eller blæser for meget. 4 sæsoner Trods navnet er et 4-sæsoners telt bedst egnet til vinterbrug. De er designet til ekstremt vejr og er derfor typisk fremstillede af mere slidstærke materialer der gør dem stærkere. De kan modstå kraftig vind og tung sne. Samtidig har de ventilationssystemer, der begrænser kondensering. Et 4-sæsoners telt er dermed fantastisk til vintercamping og endda visse alpine ekspeditioner. KONSTRUKTION/FORM Telte kommer i mange forskellige former, da disse har forskellige fordele og ofte er forskellige kompromiser mel